Krystalhealing

Krystalhealing løfter energien og øger følelsen af lethed

Healingen hjælper med at gøre dig hel og genskabe balancen i din krop.

Når du modtager krystalhealing, vil du opleve mere glæde og lethed, samt at du får mod og energi til at skabe et mere harmonisk liv.

Forestil dig, at dine energier er som en kanal, hvor der flyder vand. Over tid falder der sten, grus og måske større træer ned i kanalen, alt sammen noget der er med til at blokere for, at vandet kan løbe frit og ubesværet.

Det er det samme, der sker med din energi. I løbet af tiden opstår der blokeringer, så din energi ikke kan løbe frit og ubesværet. Derfor kan du opleve, at du føler dig mere drænet, træt, i dårligt humør og måske også får både fysiske og psykiske skavanker.

Krystalhealing rydder op og renser ud

Når jeg bruger krystalhealing, bliver du fri af dine gamle blokeringer, og din energi kan flyde helt frit. Så du får din energi, glæde og lethed tilbage igen.

Fordi krystalhealing både går ind og arbejder på det fysiske og psykiske plan, vil du opnå en fornyet balance og føle dig mere hel og i harmoni med dig selv. Krystallerne er super gode at bruge i healing, da de har deres helt egne unikke energier og ved præcis, hvor de skal heale.

Drømmer du om mere ro, balance og et bedre flow i dit liv?

I en fortravlet hverdag kan du nemt komme til at glemme dig selv, fordi du ikke får stoppet op og mærket efter, hvordan har du det. Måske har du, over tid, været i en stressfyldt periode i dit liv, som har bevirket, at din krop har svært ved at finde den indre ro, som du ellers har inde i dig.

Sådan virker krystalhealing

Krystalhealing er et samarbejde mellem dig og mig og er en stor hjælp til, at du kan komme i balance igen. Krystallerne arbejder helt unikt med dig og det, som du har brug for lige nu og her.

Krystalhealing: 

  • kan være din vej til at slippe gamle tunge energier og komme tilbage i dit naturlige flow
  • er afslappende, nærende og arbejder i dybden med dig ud fra det, du har brug for
  • giver dig en indre fred og ro, samt opløftende healende energier som stimulerer og balancerer dine energicentre

Da det er energien i din krop, det handler om, sanser jeg fra gang til gang, hvad du har brug for. Jeg kan anbefale dig at tage et mindre forløb på fx 3 gange, for at energierne kan få lov til at arbejde mere i dybden med dig.

Marie fortæller:

Tusind tak for en skøn krystalhealing. Jeg mærkede straks en stærk energi og kulde fra de forskellige krystaller. Den kraftige energi arbejdede rundt omkring i kroppen. Jeg fik lidt hovedpine og følte et hårdt tryk i halsen. Pludselig kom der en stærk varme fra issen, og den løb nedad hovedet og min overkrop. Behandlingen var for mig en stærk healing, afslapning, ro og balance i kroppen.
Resten af dagen arbejdede energierne i min krop, især i halsen. Stor tak til dig, Henriethe. Du er så dygtig, og det var så hyggeligt med snak inden og efter behandlingen. Desuden er jeg glad for beskederne fra universet. Glæder mig til næste gang. Kh Marie

Sådan foregår krystalhealingen

Selve healingen foregår i min klinik i Bolderslev.

Ønsker du at modtage healing på afstand, kan jeg tilbyde dig hjertehealing, som du kan læse meget mere om her.

Allerførst snakker vi kort om, hvordan behandlingen vil foregå. Er du i et forløb, vil jeg gerne høre, hvordan du har haft det siden sidst.

 Ved krystalhealing ligger du fuldt påklædt, på briksen med et tæppe over dig. Hvis det er svært for dig at ligge ned, så finder vi også en løsning på det.


Herefter guider jeg dig til at modtage krystalhealingen. Krystallerne bliver lagt på din krop alt efter, hvor der er brug for at støtte energierne i at arbejde bedst muligt for dig.

Under behandlingen kan du opleve, hvordan energierne arbejder i din krop, andre gange mærker du måske ingenting, men alt er lige rigtigt. Du bliver healet, mens energierne arbejder for dig.

Det påbegyndte energiarbejde fortsætter oprydningen af ubalancer over flere dage, og samtidig bliver der skabt et nyt flow i dig. Derfor kan du måske have lidt ubehag og få ondt i gamle skader og skavanker, det er alt sammen helt normalt.

Jeg har gode erfaringer med:

  • at løfte psyken, så tungsind giver plads til glæden, og dit humør kan komme tilbage.
  • at skabe ro og balance i kroppen.
  • at arbejde i dybden med gamle mønstre, så der kan blive plads til nye og positive energier.
  • lindre smerter.

Ved alle skavanker tilrådes det, at du har været i kontakt med din egen læge inden første behandling.


Varighed og priser

En krystalhealing varer ca. 60 min.

Pris: 750,- kr.